Energidage 2015: tættere på sikker, ren og effektiv energi

EU's Energidage er med til at sprede budskabet om sikker, ren og effektiv energi. Hen mod 500 præsentationer, workshopper, udstillinger, koncerter, spil, quizzer, fremvisninger og andre aktiviteter forventes at tiltrække mange tusind besøgende fra lande både i og uden for Europa. Næsten en fjerdedel af arrangementerne foregår i Bruxelles i forbindelse med den europæiske uge for bæredygtig energi (EUSEW – EU's Sustainable Energy Week) og politikkonferencen, mens resten afvikles gennem hele juni måned rundt om i EU's 28 medlemsstater og associerede lande, herunder Tyrkiet, Serbien, Moldova, Georgien, Ukraine, Norge og Island.

Private virksomheder, offentlige myndigheder, energiagenturer, ngo'er, kooperativer, handelskamre, brancheforeninger og forbrugerorganisationer, medier, uddannelsesinstitutioner samt forsknings- og teknologicentre har forpligtet sig til at afholde de arrangementer, der er at finde på årets spændende kalender over events.

Oplev Energidagene lige i nærheden – eller foreslå din egen energidag!

Baggrund: mere end en dag eller endda en uge

Energidagene er et vigtigt element i EUSEW, som har til formål at udbrede bedste praksis, inspirere til nye ideer og opbygge alliancer, der skal bidrage til udformningen af EU's energiunion. EUSEW er nu på 10. år Europas flagskibsarrangement for alle interessenter, der udforsker de bedste måder at nå EU's energi- og klimamål på. EUSEW arrangeres med støtte fra Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) i samråd med Europa-Kommissionen og indeholder aktiviteter, der er særlig rettet mod energieffektivitet og vedvarende energiløsninger i hele Europa.

På årets politikkonference i Bruxelles 16.-18. juni er fokus på ansvarlige forbrugeres rolle i den nye energiunion. Som led heri uddeles priser for årets bedste projekter inden for bæredygtig energi, Sustainable Energy Awards, på områderne energieffektivitet og vedvarende energiløsninger. Vinderne bliver offentliggjort ved en ceremoni i Bruxelles den 16. juni, hvor priserne overrækkes af Jerzy Buzek, Polens tidligere premierminister og nu formand for Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE).

Desuden vil EU's klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete, Europa-Kommissionens næstformand og kommissær for energiunionen Maroš Šefčovič, samt andre honoratiores være til stede for at fejre EUSEW's tiårsdag.

 

Tilmelding til EUSEW's politikkonference inden den 8. juni!

Se konferenceprogrammet, hvis du vil vide mere!

Energy Days Denmark

DOCX - 112 Kb

Get updates in your mailbox

By clicking "Subscribe" I confirm I have read and agree to the Privacy Policy.

About The EU Sustainable Energy Week

The European Sustainable Energy Week is a month-long series of activities to build a secure energy future for Europe. It includes the EUSEW Policy Conference, Energy Days and Networking Village and the EU Sustainable Energy Awards. Launched in 2006, EUSEW is organised by the Executive Agency for Small and Medium-sized Enterprises (EASME) in close cooperation with Directorate-General for Energy. It brings together public authorities, private companies, NGOs and consumers to promote initiatives to save energy and move towards renewables for clean, secure and efficient power.